Praktisk til nye medlemmer






Praktisk til nye medlemmer

Vil du prøve at stå på rulleskøjter?

Har du lyst til at prøve at rulle, så aftal prøveperiode med bestyrelse under “kontakt” eller Louise H (træner) :
Mobil: 2731 5674
Mail: oleoglouise@mail.dk

Begynderholdet (hold 6) bliver undervist hver onsdag mellem kl 16.30 og 17.15

Kom 15 minutter før træningen starter, så du kan nå at låne et par skøjter. Du er altid meget velkommen til at komme og skøjte med, når det er aftalt. De første tre gange er gratis, herefter kræves indmeldelse.

Hav det sjovt!

Du skal medbringe

  • En drikkedunk med vand
  • Strømper
  • Tøj du kan bevæge dig i
  • Elastikker til håret

Læs mere om opstart nedeunder

Træningstid og opstart

Som ny løber skal du starte på hold 6, som træner onsdag fra kl 16.30-17.15.

De første 3 gange er prøvetimer, og efterfølgende skal du melde dig ind i klubben, når rulleskøjteløb forhåbentlig har fanget din interesse.

Du kan indmelde dig ved at udfylde formularen på denne side. Når du har udfyldt og sendt indmeldelsesformularen, modtager du en mail fra Smørum Rulleskøjte Klub, hvor der står dit brugernavn og en adgangskode.

Du skal nu logge ind på www.egedal-if.halbooking.dk, med dit brugernavn som er dit medlemsnr. og din adgangskode. Vælg derefter Menu, holdoversigt og tilmeld dig hold 6 ved at trykke på “vis mere” udfor holdet og læg i kurv. Herefter går du til betaling af kontingent.

For at gennemføre træningen så effektivt og givtigt som muligt for alle løbere, er det besluttet, at forældrene må sidde i mellemgangen, imens træningen foregår.

For at skabe ro til træning, skal man være der til tiden. Er man forhindret i at komme til træningen, bedes man melde afbud til sin træner.

Udstyr

Beklædning og hår

Til træning er det nødvendigt at have træningstøj på. Til at starte med kan man tage noget tøj på til træning, som man kan bevæge sig i. Senere skal man helst have tætsiddende tøj, gerne en skøjtedragt, så træneren kan se kroppens bevægelser.

Disse skøjtedragter kan købes i klubben eller til stævner. Hvis man har langt hår, skal dette ALTID være sat op, så nakken er fri, og det ikke generer øjnene. Du skal medbringe en drikkedunk med vand og strømper. Rulleskøjterne lejes i klubben.
SRK har en klubtræningsdragt, klubtrøjer og T-shirts, som også kan købes i hallen.

Er hjul ikke bare hjul ?

Nej, der er meget forskel på hjul, og haller er desværre ikke lakeret med den samme type lak. Gulvene i Tyskland er belagt med plader, linoleum eller beton. Derfor er det vigtigt at have forskellige slags hjul for det gælder om at stå godt fast, og samtidig skal du også kunne køre uden at stå for meget fast.

Er Skøjter ikke bare skøjter ?

Nej vægten på rammen +- 200 g per skøjte og stivheden og støtten i støvlen +- 100 g per støvle.
Som alt andet sport i dag, så er udstyret en af de store faktorer.

Leje af skøjter/Køb af Rulleskøjter og Reservedele

Hvilke låneskøjter er der så i klubben ?

På hold 4-5-6 har vi rulleskøjter, som er til øvede, da vi ønsker at have en høj kvalitet på vores udstyr.
På hold 1-2-3 har vi en bedre skøjte, som er velegnet til et højere niveau.

Har jeg brug får at købe skøjter og hjul?

Hold 5 + 6 har ikke brug for at købe noget.

På hold 3+4 er det en god idé at supplere op med et sæt Panter/Mustang, som er hjul med en anden hårdhedsgrad, som bl.a. kan gøre det nemmere at dreje pirouetter.

Når du starter på hold 2, er du nu så god, at du skal have dine egne hjul, og du skal overveje at købe dine egne skøjter. Det er bedst at vente med at købe egne skøjter til dine fødder ikke vokser mere. Da vi ikke altid har låneskøjter i alle størrelser, så køber vi dem hjem fra vore leverandører.

Hvis man ønsker at købe sine egne skøjter, så er klubben selvfølgelig behjælpelig med at måle fødder og råde og vejlede og oplyse priser. Kontakt din træner, hvis du vil købe dine egne skøjter.

På hold 1 er du nu ekspert og kører kun på det bedste udstyr. Du har nu dine egne skøjter.
Alle hjul kan købes i klubben om onsdagen til træning. Henvend dig til vores formand eller spørg din træner.



Forsikringer

Forsikringer – Idrættens forsikringer

Som medlem af DGI er vi automatisk dækket af den kollektive forsikring hos Tryg.

DGI og Tryg samarbejder om at skabe trygge rammer for idrætten i Danmark. Det betyder, at Tryg leverer forsikringer til DGI og deres medlemmer.

DGI har udvalgt en række kollektive forsikringer, som alle foreninger, der er medlem af et specialforbund automatisk er dækket af. Arbejdsskadeforsikringen er lovpligtig, de andre er blot alment gyldige.

Hvis du har spørgsmål, så ring til Tryg på 70 11 20 20 eller besøg hjemmesiden om idrættens forsikringer.