Smørum Rulleskøjte Klub


Smørum Rulleskøjte Klub (SRK) 

Smørum Rulleskøjte Klub (SRK) er en klub for alle, der synes, det er sjovt at løbe på rulleskøjter. Vi vil gerne give den rigtige start til alle rulleskøjteinteresserede.

Vi underviser i spring, pirouetter, figurløb, show m.m. ligesom man kan se på isen. Vores program er det samme som på isskøjter, vi udfører bare de samme ting på rulleskøjter.

Kunne rulleskøjtning være noget for dig, og har du lyst til at få en prøvetime, så kontakt Louise Hansen på mobil 27 31 56 74 eller på mail oleoglouise@mail.dk og kom og få din første time hos Smørum Rulleskøjte Klub.

Vil du prøve at stå på rulleskøjter?

Begynderholdet træner om onsdagen på Balsmoseskolen kl. 16.30 – 17.15. 

Øvrige træningstider kan ses under fanen Træningstider.

Vi glæder os til at se jer, 
de bedste hilser SRK



Mere om Smørum Rulleskøjte Klub

SRK er både for piger og drenge, og vi har rulleskøjter fra str. 25 og opefter. Du starter som spirer og leger med skøjterne på sammen med hjælpere og trænere og arbejder dig op gennem rækkerne og holdene.

De første par gange er gratis, så man kan se, om det er noget, der fanger interessen. Herefter sker indmeldelse i klubben og skøjterne kan lejes af klubben eller købes.

For dig der gerne vil lære mere om kunstrulleskøjteløb, bliver der undervist i sololøb med piruetter, spring og dansetrin. Du vil også lære at løbe figurløb, og sammen med de andre løbere kan I løbe forskellige shows. SRK tilbyder lidt af det hele både for de ambitiøse, hyggerullere og for dem, der vil have en sjov og spændende sport.




Her kan du finde os!

Addresse: Æblevangen 126, 2765 Smørum

Find os på sociale medier!

Find Smørum rulleskøjte klub facebook
På Smørum Rulleskøjte klub på instagram


Find os på google maps!

SRK